torsdag den 14. marts 2013

Internet memes - hvad pokker er det: Kollektiv humor?

"Memes" er navnet på de fænomener, der flyder rundt på nettet fra bruger til bruger og forum til forum i forskellige afskygninger. Bl.a. som billeder af katte med fjollede undertekster. Hvorfor er det relevant i forhold til pædagogisk praksis? Jo først og fremmest er det et kulturelt fænomen, som optager og engagerer rigtig mange, bl.a. unge - og som det derfor kan give god mening at prøve at forstå. Jeg vil også mene, at det kunne inspirere til kreative aktiviteter. Men se selv...

Lav posters med tekst og billede her: http://www.quickmeme.com/make/ www.memegenerator.net - eller afprøv de forskellige generatorere her. Keep-calm-generator her - og historien bag plakaterne.

Abuelaold - kreativ med medier? Ja da! ipad'en er en fortræffelig fejebakke
 
Læs fin artikel fra Politiken LOL-humor: Millioner samles om fjollede netfænomener og denne Youtube-hit resulterer i fyringer - der samler forskellige holdninger til meme-fænomenet - her i form af Harlem Shake-memet, som er en ultrakort film, hvor man pludselig går i amok dans til en særlig sang. Folk og firmaer lagde (og gør det sikkert stadig) deres egne versioner af dansen på youtube.
 
Se mere af samme meme-skuffe på f.eks. www.imgur.com - tak til Scott for tippet - eller reddit.com, som man kan få lidt intro til her. Og her  kan man få lidt intro til afkodning af de særlige rage face memes. Og her faktisk intro til det hele.

Og måske skulle man bare tage og abonnere på about.com web trend-nyhedsbrev - det er den side, jeg har refereret til i "her'erne".
 

torsdag den 7. marts 2013

Instagram - glæden ved at tage og dele billeder (og blive set)

Instagram er en udbredt app til smartphones - både iPhone og Android. Man tager billeder i kvadratisk format og har en række filtermuligheder - dvs. effekter man kan lægge på billedet. Man kan også tage billeder på gennem andre fotoapps og så trække dem ind i Instagram sidenhen.

Man deler billederne på sin profil, som andre så kan følge uden at blive inviterede eller godkendt.Når man får fundet frem til nogen, man synes er spændende at følge, kan det være ret inspirerende - hvad enten man er interesseret i fotos, i grafitti, i heste, rejser, motorcykler og så videre. Instagrams egen blog promoverer brugere - se her eksempler på nogen, de synes er seværdige.

Man kan så "like" og kommentere hinandens billeder. Og man kan tilføje sine billeder hashtags, som ser sådan her ud #: Har man taget et portræt, skriver man f.eks. #portrait og de, der søger på portrait, vil så kunne få det frem. Af den vej kan man gå på opdagelse i de ufattelige mængder af billeder, der deles.

Mange store børn og unge med smartphones bliver også tiltrukket af Instagram og muligheden for at fortælle om sig selv og sit liv gennem billeder - og ikke mindst derfor kan der være pointe i at se sig rundt i billedkulturen på Instagram

.

Udfordringer - inspiration
Men hvad pokker skal man så egentlig tage billeder af? Instagram og mange andre tilbyder kreative rammer/opgaver eller "challenges" som det ofte bliver kaldt og de kan være sjove at lade sig inspirere sig af - ikke mindst store børn, tror jeg kunne have glæde af disse input, som en modvægt til de ørkesløst mange billeder af deres egne ansigter.

Gennem disse challenges kaster mange sig så ud i de samme opgaver og de kan finde hinanden gennem hashtags'ene. Instagrams egne challenges hedder Weekend Hashtag Project. De annonceres på instagram-brugeren @instagram, hver fredag. En af deres opgaver har f.eks. været #WHPhideandseek - se mere på deres blog, hvor de også har fototips (som i filmen herover).

Man kan også søge generelt på photochallenge i Google - f.eks. i en billedsøgning - se her - og få ideer til opgaver. Og så kan man selvfølgelig lave dem selv!

Hjælp til Instagram