søndag den 25. marts 2012

Billedmanipulation

Her links til to sider, hvor man kan se ekempler på hvad der kan lade sig gøre i et billedbehandlingsprogram: Eksempler på billedmanipulation, 40 eksempler fra webdesignerdepot.com og 25 GIMP videotutorials

Fejlfinding i billedmanipulation: Photoshopdisasters. Her kan man også få et indblik i hvor meget der manipuleres med billeder og et godt grin over, hvor meget det indimellem kikser for tryllekunstnerne.

Og så en tilføjelse:
Vi så i dag i undervisningen et eksempel på adbusting, der satte fokus på manipulation af kroppe i reklamerne. Prøv at søge videre på adbusting eller culturejam - det er nogle spændende begreber. Man kan nærmest tale om aktivistisk krigsførelse på det visuelle plan med bl.a. humor som våben og talent for at tviste budskaber. På vntbloggen, kan man også se mere af den slags.

Og selvfølgelig er der også blogs, der er viet til den slags, F.eks.: REBEL:ART (med den lokkende beskrivelse: REBEL:ART ist das internationale Medium und Netzwerk für Culture Jammer & Adbuster, Hacktivisten & Net Aktivisten, Street Artists & Street Vandalen, Post-Dadaisten & Retro-Neoisten, notorische Nervensägen & subversive Störenfriede.)

torsdag den 22. marts 2012

Kvindelig muslimsk blogger fortæller

Se en lille film her hvor hun fortæller om hvordan hun har arbejdet med sin blog og hvilke reaktioner og følger den har fået. Bloggen eksisterer ikke længere.

Fotoopgaver - løs opgaver og kom med på udstilling

En af fotoopgaverne i vores fotomaraton er taget fra DR's kunstklub - og det kan man sende ind og måske få med på udstilling:

"DK Hverdagsritualer - dit foto skal OGSÅ med på udstilling!: DR Kunstklub indsamler stadigvæk fotos af dine hverdagsritualer. De bedste billeder kommer med i en bog og kommer på vandreudstilling sammen med Copenhagen Photo Festivals billeder fra Nørrebro. Du kan nå at være med frem til den 31. marts."

DR's kunsklub har mange projekter, hvor man kan øse opgaver og sende ind - og de er faktisk ret interessante (synes jeg...) Se selv hvad I synes her Projekt: Opgaveknuser

torsdag den 15. marts 2012

Musikblogs - musik-enthusiaster med indflydelse

Bloggere er de seneste år blevet en væsentlig faktor i forhold til udbredelsen af ny musik. Hvis man er interesseret i fænomenet kan man lytte til P6 Beats program Klik, som støver blogs mv. igennem for at finde det musik, der rykker i tiden. Programmet har et panel af bl.a. bloggere, der tipper dem. Programmet udvælger også en ugens blog, som de "reblogger" fra - det har f.eks. været Regnsky og Börneblogger.

Nummeret herunder havde Eva Laksø fra Regnsky anbefalet:


Klik anbefaler disse sites som samler numre ind fra musikblogs: www.wearehunted.com, elbo.ws, hypemachine.com

fredag den 2. marts 2012

Billedfortælling - Christoph Niemann

Meget herlig billedfortælling fra Christoph Niemann lavet af fotografier med små øjne på - om kampen med skidt og rod i hverdagen - The Haunted Household

Meget primitivt lavet og meget effektfuldt. Det kunne både gøres direkte på udprint eller i et billedbehandlingsprogram. Og fortællingen kunne jo handle om hvad som helst.
Mon ikke både vuggestuebørn og børnehavebørn ville synes, det var fantastisk at omfortrylle hverdagen på lignende måder?