mandag den 1. oktober 2012

Videndeling på nettet - tutorials

Importeret fra VNT-bloggen:

Nettet i det hele taget og youtube er en fantastisk vidensbank - ikke mindst i forhold til praktiske teknikker, hvor det kan være svært at læse sig frem til, hvordan man skal gøre noget. Man har brug for at se det, se det langsomt og få det forklaret.

Og det vil mange rigtig gerne; formidle noget de kan og hjælpe andre.

Hvad driver mon dem, der laver tutorials. Hvorfor bruge tid på det? Nogle bud kunne være:
For at dele sin glæde og interesse for emnet med andre
  • For at hjælpe andre - og måske glæde sig over den feedback man får. Fordi det føles meningsfuldt.
  • Måske fordi man selv har oplevet at blive hjulpet af en tutorial - og altså på sin vis betaler tilbage - eller måske oplever man at man er en del af en videndelende kultur, hvor det er helt naturligt, at man bidrager.
  • Måske fordi man er stolt af at kunne noget og glad viser det frem
  • Eller måske synes man, at man er god til at forklare noget, at man har pædagogisk sans.
  • Eller som nogen også formulerer, at de gennem deres tutorials øver sig på at blive bedre til at lave dem og derfor også efterlyser konstruktiv kritik - man kunne sige, at man træner sin pædagogiske/kommunikative evner.
Hvis man først har fundet ud af hvordan man filmer og uploader til youtube er det også hurtigt gjort. I mange af disse videoer er der heller ikke kælet for detaljerne - det er ren og skær formidling af et emne.

Summasummarum - der er hjælp og inspiration at hente i uudtømmelige mængder, men også perspektiver i selv at deltage med kaste sig ind i at formidle. Og endelig er der pædagogiske perspektiver i at understøtte børn og andre brugere i at dele deres viden med andre.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar