tirsdag den 29. november 2011

Børnehjemmesider

www.dr.dk/oline - for de helt små
www.dr.dk/ramasjang - for de større
www.kreagames.dk/gratis-spil
http://www.friv.com/ - stor spilsamling
Eksempel på læringsspil på http://www.emu.dk/
www.emu.dk/elever4-6/natfag/magnus/index.html
www.emu.dk/elever-/humfag/paxel/index.html (disse spil kunne også spilles af de skoleklare børn i børnehave-gruppen.

Undersøgelse: EU kids online

Medierådet omtaler rapporten: "EU Kids Online II har udsendt den afsluttende rapport om europæiske børn og unges oplevelser og praksis online. Her kan du læse om, hvor mange børn og unge der er online, hvilke teknologier de bruger, deres brug af sociale netværk, mobning, sikkerhed, forældrenes rolle og meget mere."

Hent rapporten her - læs f.eks. deres anbefalinger på s. 44 og 45.

tirsdag den 8. november 2011

Kære studerende - blogs - og kommentarer på jeres blogs

Flere af jer har kommentarindstillinger, der gør at andre ikke kan kommentere på jeres indlæg. Måske vil I gerne have det sådan og så er det fint. Men vil I gerne have kommentarer fra andre, så gå ind under Indstillinger og vælg Kommentarer og sæt prik i den, der hedder Alle også anonyme brugere.

Lige i øjeblikket ærgrer jeg mig over ikke at kunne sige velkommen til Mary K. på hendes blog (ja sent er klart bedre end aldrig - og jeg glæder mig rigtig meget til at se dine billeder ikke mindst af kalligrafi, eftersom du er skyld i, at jeg har haft akut kalligrafi-flip siden du fortalte om det sidst).

Og over ikke at kunne kommentere på Maries blog, som har lavet nogle superinspirerende indlæg og billeder.

Og så fik jeg så sagt det alligevel.

Og generelt - del for pokker! I har så meget at byde på. (Også dig C. - lad os høre om dine spændende oplevelser med fotografi i vuggestuen - det behøver ikke at være en roman).

Space invaders - udstilling om kunst og computerspil

Så kunne vi tage på udstilling sammen med Værksted, natur og teknik!

Nikolaj kunsthal åbner ny udstilling 12. november 2011 – 29. januar 2012 - Læs bare her:

"Space Invaders er en interaktiv gruppeudstilling, der bringer kunstværker og nyskabende computerspil sammen og undersøger den udviskede grænse mellem virtuelle og virkelige rum.

På udstillingen vil der være rig mulighed for selv at afprøve spil og værker. Man kan opleve kunstværker, som benytter computerspillets teknik, virkemidler og æstetik på nye måder, og både kommercielle og eksperimenterende computerspil, som bryder grænserne og skaber nye rumdannelser og interaktioner."


Se mere her

søndag den 30. oktober 2011

Hjemløse fotograferede deres overnatningssteder

"Vis mig, hvor du har overnattet" var tilbuddet til en række brugere hos Kirkens Korshær. Besøg hjemmesiden hilsen fra virkeligheden, der viser deres billeder. Projektet er fra 2007, 35 deltog.

Med andre øjne - skift identitet (for en tid) og se verden med andre øjne



Et teaterprojekt - dele af det involverer fotografi og kunne nok inspirere - se mere herunder. Projektets hjemmeside http://medandreojne.com/.


Indslag fra Lorry.

onsdag den 26. oktober 2011

Billedmanipulation, den redigerede virkelighed


Hvad gør den redigerede virkelighed ved os og vores selvopfattelse og fornemmelse af hvad der er normalt? Her efter anbefaling fra studerende fra E11 en film, der viser hvordan man lige kan fixe lidt fejl og mangler med et billedbehandlingsprogram.

Artikel fra Politiken om billedmanipulation af modeller med udtalelser fra Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser LMS: Forening: Skadeligt når modeller fotomanipuleres

Billedredigering, billedbehandlingsprogrammer - gratis

Hermed en liste over billedredigeringsprogrammer:

pixlr.com - online billedredigering.
Et andet billedbehandlingsprogram online - http://www.picnik.com/ - læs en anmeldelse her på Niels Gamborgs hjemmeside.

I denne artikel fra PC world, kan man orientere sig om tre gratis programmer af høj standart til billedbehandling og tildels tegning:

Det drejer sig om Gimp, Paint (ikke at forveksle med det man får gratis med Windows) og Sumopaint, som er et onlineprogram. Gimp ligger i øvrigt på MKD's computere.

Og i afdelingen for billedleg: www.befunky.com

Picasa og Photoshop Elements (som ikke er gratis) kan man finde selstændige indlæg om.

www.photofiltre.com/ - et billedredigeringsprogram til download (Frank har haft glæde af at bruge det i undervisningen).

Og hvordan bliver man så god. Ja ved at prøve sig frem og ved at se manualer og tutorials f.eks. på youtube - en studerende anbefalede også www.good-tutorials.com.

tirsdag den 4. oktober 2011

FOF afholder fotokonkurrence - send billede ind inden 15. nov

Der er store præmier - og mulighed for at udforske temaerne:
- Naturens mange ansigter
- Det levende menneske
- Livet i byen

Tjek det ud på:
http://foto.fof.dk

mandag den 26. september 2011

mere it i børnehaven

Kære alle nye bloggere på E11

Nu ligger der links til jeres blogs på bloglisten ude i højre side. Besøg hinandens, kommenter på dem - og eksperimentér jer endelig frem med design, indlæg, links, integrering af film etc..

Til de, der ikke var her i dag - får I lavet en blog, så sæt adressen ind i en kommentar herunder og det må Sodabeh også gerne gøre - jeg fik vist skrevet din forkert ned.

Tak for i dag og vi ses!

fredag den 23. september 2011

Foto - fremvisning og kritik

Webalbum -
Gem og del med andre og se deres billeder: Picasawebalbum (Googles system) og Flickr

Steder hvor folk fremviser fotos og kommenterer hinandens billeder:
http://www.fotostart.dk/
http://www.foto-forum.dk/ 
Og der er mange flere - skriv gerne til i kommentarfeltet.

torsdag den 22. september 2011

torsdag den 15. september 2011

Links og præsentation af digitale redskaber - Fremtidslaboratoriet

Fremtidslaboratoriet kan man læse  om præsentationsprogrammet Prezi, som nogen kalder powerpoints afløser. Og man kan finde links til mange andre programmer og aktiviteter, der anvender digitale ressourcer.
Ideerne er rettet mod folkeskolen, men vi kan også have glæde af dem.

Fremtidslaboratoriet har også en blog.

tirsdag den 12. juli 2011

Kære fotograf - gamle fotos, gamle minder

Det er noget med fotofgrafier og minder. I det øjeblik billedet er taget, er det også blevet fortid. På billederne her bliver det at se på gamle billeder udgangspunktet.

"take a picture of a picture from the past in the present." Genfind et motiv fra dit fotoalbum - genfind motivet i nutiden. Og smelt dem sammen.

Se her på bloggen Dear Photograph, hvor alle kan deltage: http://dearphotograph.com/

torsdag den 30. juni 2011

Formidling gennem film: Kunstskolen for voksne udviklingshæmmede


Et eksempel på en god, stemningsfuld filmisk formidling, synes jeg. I øvrigt at et vigtigt arbejde: Af kunstundervisning for udviklingshæmmede.

lørdag den 11. juni 2011

Photo contest: Urban Nature | Copenhagen Photo Festival

Photo contest: Urban Nature Copenhagen Photo Festival

Tag foto og upload det til Væggen på Vesterbro, så andre kan se det. Læs mere selv.

Og så er det i øvrigt fotofestival nu. Med masser af spændende tilbud. Program

onsdag den 25. maj 2011

Samspil - som du styrer - Kollaborativt online projekt

Tyg lige på denne her - ret fantastisk synes jeg: http://inbflat.net/ - samme sted refererer også til dette lignende projekt http://www.markermusic.com/

Fundet gennem: http://www.olerode.dk/?p=599 og der er links til flere spændende ting i linket - bl.a. lydindsamling i stor skala.

tirsdag den 3. maj 2011

Foto - kom med på udstilling

Vi vil se dine hverdagsritualer: "FÅ DIT BILLEDE MED I UDSTILLING: DR's Kunstklub har indgået et samarbejde med Copenhagen Photo Festival. Send os et eller flere billeder af dine eller andres hverdagsritualer og bliv en del af en fotoudstilling på Nørrebro!"

tirsdag den 26. april 2011

Klædt på til nettet - download informationsfolder gratis

Folderen Klædt på til nettet kan hentes kvit og frit. Gode, kortfattede råd og diskussionsspørgsmål til centrale emner.

Samtidig udgiver Medierådet for børn og Unge også en bog, der hedder "Klædt af på nettet", som tager udgangspunkt i historier om unges ubehagelige oplevelser på nettet: Klædt af på nettet / af Morten Bang Larsen / TURBINE 2011 i samarbejde med Medierådet for Børn og Unge. 72 sider.
Vejl. pris 199 kr. 

mandag den 11. april 2011

Hjemmesider med hjælp


Girltalk.dk - chat for piger med problemer

Cyberhus - klubhus med mulighed for voksensnak

Råd til voksne om børns og unges adfærd på nettet

Medierådets råd til voksne - og også her
Med Online på nettet - de helt små børn på DR's børnesite. Vejledning for forældre.

Sociale netværkssider

Nogle faktaorienterede og definerende links:
Fra EMU.dk - sociale tjenester
Online-sociale-netværkstjenester
Om Sociale netværkstjenester på borger.it

Og her et link til to videoforedrag af Malene Charlotte Larsen, som er ekspert i unge og socialenetværkssites. Hun fulgte og deltog sammen med de unge på sitet ARTO i mange år. Hør hende fortælle her på DR - Digital ungdomskultur - sociale netværk del 1 og del 2.

Webetik - sikkerhed og "god opførsel" på nettet og på mobil

Webetik på EMU - For grundskoleområdet
Webetik-bloggen på EMU
Netsikker.nu
Børn og sikkerhed - fra Netsikker
De helt små - Sikker net med Oline

Herunder tre kampangefilm fra netsikker.nu. Den midterste er en flash mob - dvs. en aftalt happening, hvor en gruppe "fryser" i det offentlige rum - og her altså bruger opmærksomheden til at danse "tænk-bloker-opdater"-dansen til "tænk-bloker-opdatér"-sangen. Ja, de må vel følge med tiden...





Web 2.0 - sociale medier - oversigter

Hjulet er lavet af Brian Solis og JESS3 og hedder: The Conversation Prism.

Se også Go2web20.net - hvor man kan gå på opdagelse i mange hundrede web 2.0 sites mv., der alle sammen vil hjælpe en med et eller andet.

tirsdag den 22. marts 2011

Billedprogrammer og billedleg online for børn - NGA











Et udvalg af mindre online billedlege-programmer fra børnesektionen på det amerikanske National gallery of Art :

F.eks. Photo Op - der "is a two-part interactive activity that introduces you to digital photography and digital photo editing. Use the virtual camera to create snapshots and explore lighting, focus, shutter speed, and compositional effects. After you've taken some photos, switch to the Photo Op editor and transform your pictures into something completely different."

Der er meget mere - gå selv ind og kig og tag et barn med...

torsdag den 17. marts 2011

Om legekultur og digitale medier - Carsten Jessen

Citat:
"Ofte får nye medier og legetøj skylden for at ødelægge børns legekultur, men i perspektiv af ovennævnte forandringer [se link til artiklen] er det respektløst over for legeredskaber, der i realiteten bevarer noget centralt i legekulturen. Som midaldrende børnekulturforsker vendte jeg tilbage til min barndoms gade ved et tilfælde, nu for at studerede børn og computerspil. Måske var det dialekten, der gjorde, at jeg genoplevede min tid som boldhenter og ”lærling” i legekulturen, når jeg betragtede legefælleskabet i flokken omkring computerspillet ”Counter Strike”. I udkanten af flokken stod en kopi af mig selv som lille. Han sugede viden til sig, mens han ventede på den chance, det handler om i livet. Chancen for at være med, inde på banen."

Læs hele artiklen

fredag den 4. marts 2011

Æstetiske udtryk - nye måder at se verden på

Inpireret af en Radiohead-video som Sofie har delt på sin blog fik jeg lyst til at dele disse to videoer. Vi kom nemlig til at tale om, at sådan en video (eller et fotografi) for en stund kan forære een et helt nyt blik på verden og hvordan man kan føle sig løftet og rørt. Og det er jo i høj grad det æstetik handler om.

De to musikvideoer herunder synes jeg viser mig en anden og ret forunderlig måde at se (og filme og fotografere) verden på. Men hvad med jer andre - hvilke videoer synes I er ekstraordinære af den ene eller anden grund. Det kunne man jo blogge om!

"OPENING FLOWER" - BJORN SVIN from 1010sajid on Vimeo.

- Denne film ikke mindst apropos nogle af Alfpha-gruppens udsyrede refleks -og elevatorbilleder. Og en anden gruppes svimle sugerør...

Og denne film synes jeg er et spændende eksperiment, fordi det er så ekstrem koncentreret hverdag, klippet rytmisk til ... ja til hvad? Se engang.

mandag den 28. februar 2011

fredag den 25. februar 2011

Kunstner/socialarbejder - Kenneth A. Balfelt

Balfelt er en kunstner som arbejde i virkeligheden - med fixerum til narkomaner, med menneskeliggørelse af de fysiske rammer på Mændenes hjem, med redesign af et værested for unge osv. Hele tiden i tæt samarbejde med de involverede. Og hver gang også med det resultat, at der kommer fokus på problemstillinger, der også er centrale i det pædagogiske felt.

Hans seneste projekt ligger temmelig tæt på os. Det handler om Genhusning af øldrikkerne fra Enghave plads, som blev forvist pga. metrobyggeriet.

I den forbindelse har de samarbejdet om at finde en ny, passende "dagligstue" til dem i det offentlige rum. Balfelt stiller op med sin computer og et kamera på Engave plads og så begynder ellers en kvalificeret dialog om design og byens rum. Og gennem filmene bliver det tydeligt, at  "øldrikkerne" er et folk, der har deres meningers mod, selvfølelse og noget at byde på.

I Franks undervisning skal 2. semester arbejde med dokumentargenren - og Balfelts arbejde vil blive trukket ind som eksempel.

Og så er vi så heldige, at han kommer og holder fællesforedrag d. 24 marts for Pædagoguddannelsen Sydhavn.

MØD OP!!!! Det bliver med garanti både inspirerende og tankevækkende.

Læs evt. videre her.





torsdag den 24. februar 2011

Sydhavn og digitale medier... og kreativitet og pædagoger

Se her hvad seniorkonsulent og tidligere rektor Søren K. Lauridsen siger i et interview i Børn og Unge "Ser man på bekendtgørelsen, er det tydeligt, at uddannelsen er planlagt for tre-fire år siden. Det er faktisk kun i beskrivelsen af linjefaget værksted, natur og teknik, at ny teknologi er nævnt direkte. Så det er positivt at se, at pædagoguddannelserne allerede nu er begyndt at kompensere for bekendtgørelsens svagheder,” siger han med henvisning til, at Pædagoguddannelsen Sydhavn fra efteråret 2010 udbyder det nye linjefag medie, kreativitet og digital kultur."

Artiklen sammenfatter hans pointer sådan: "Børnene i SFO’en vil designe deres eget computerspil, og børnehavebørnene vil lave en ny udgave af Bennys Badekar. Men de færreste pædagoger har de kreative kompetencer til at hjælpe dem. Det kan pædagoguddannelsen ikke for alvor gøre noget ved. I stedet skal pædagogerne samarbejde med eksperter i kultur og kreativitet." ...

Læs selv det hele og tag stilling.

mandag den 14. februar 2011

Spil laver A og B-hold i børnehaven

Spil laver A og B-hold i børnehaven: "Det teknologiske status-kapløb er rykket ind i børnehaverne. Børnene risikerer nemlig at være udenfor, hvis de ikke har en Nintendo DS med."

På et tip fra en studerende: Her er måske noget at inddrage i en diskussion...

onsdag den 2. februar 2011

Genskab fotografi af hårsvingende kvinde

DR's kunstklub er igen på banen med en ny opgave:

Genskab fotografi af hårsvingende kvinde: "GENSKAB DETTE FOTOGRAFI: Find sammen med en ven og genskab et fotografi af en hårsvingende kvinde så godt du kan. Månedens brugeropgave kræver hjælp fra en god ven."

De har også et link til hvordan opgaven tidligere er blevet løst.

onsdag den 26. januar 2011

De billeder man godt ville have taget - Udstilling i Nikolaj - Efterbilleder

I Nikolaj har de lige to dage endnu en ret spændende udstilling, der bl.a. handler om vores anvendelse af teknologi og medier og hukommelse.

Et af værkerne kan man se online. Det drejer sig om en pendant til det store kollektive fotoalbum http://www.flickr.com/. Her er der i stedet tale om et kunstværk som er et ligeledes fælles arkiv - nu bare over de fotografier, man ikke fik taget. Sitet hedder http://www.fixr.org/.
Tjek det ud og se hvad andre gerne ville have dokumenteret fra deres liv og læg selv dine egne ikke-billeder ind. Og så kan man jo tænke over de muligheder den sociale software giver os for at dele og koble os op med hinanden.

Jeg selv kunne mærkeligt nok ikke komme i tanke om situationer eller ting jeg gerne ville have fotograferet. Der må da være noget...

Læs mere om udstillingen her og se deres trailer: