tirsdag den 23. oktober 2012

Historiefortælling i app's

My Story - Book Maker for Kids til iPad - ca. 13 kr.


God app?
Ja, jeg har afprøvet den med min datter på 4 år (som nu er 5 og stadig vil synes den er god).

Man kan udover at tegne også indspille lyd til sine "bogsider", tage fotos med app'en selv og trække sine egne eksisterende fotos og lignende ind. Der er med andre gode muligheder for at lave sine helt egne audiovisuelle billedbøger, hvor ens tegninger, man selv og ens venner, stuen, legetøjet mv. kan få liv og deles med andre.

Og her en rosenrød demonstration:



Scribble-press (ca. 19 kr.) er også en lav-din-egen-billedbogs-app til iPad. Den henvender sig til lidt ældre børn end My story gør. Man kan tegne, stemple, bruge egne fotos og anvende præfabrikerede elementer. Den er engelsksproget - men man kan sagtens skrive sine bøger på dansk...

Der er faktisk en god pointe i de tilhørende bog-skabeloner: De kan hjælpe den usikre i gang - og det vil nogen nok have lyst til inden de laver deres helt egen bog fra en tom skabelon. Man kan få sin bog i biblioteket på nettet - Scribble-press gør opmærksom på at mindre børn skal have en voksen til at godkende det først omend det vil være ret svært at kontrollere.

God app? Ja, det synes jeg den lader til at være, og den vil særlig egne sig til børn i fritidshjem/SFO og klub og ikke mindst til skoleområdet.



Endnu en historiefortællings-app - StoryKit (gratis) - præsenteres herunder:



Jeg har fundet den på en amerikansk side om digital historiefortælling - https://sites.google.com/site/digitalstorytellingwiththeipad/app-tutorials.

I StoryKit kan indsætte fotos - tegne - men ikke på sine fotos - og man kan indtale lyd. Dog ser man ikke billedet, men en mikrofon, mens man optager. Historierne kan deles ved, at man uploader til Storykits server og så får man et link til en visning af historien på PC. Modsat hvad de siger i filmen her, så er der faktisk lyd på i browseren, hvis man ser det i på en almindelig PC, der kan afspille Flash. Historien har bogpræg på iPad'en. I browseren ses siderne ved siden af hinanden.

Endnu en kort introduktion til en billed/lyd app: Sonic Pics (ca. 19 kr.) Find flere links på hjemmesiden. Sonic Pics er meget simpel at anvende og f.eks. anvendelig, hvis man vil indtale historier til fotos.




Pictello (billed/lyd) - herunder - skal vi have afprøvet. Producenten henvender sig til specialområdet. Det er dog væsentligt at bemærke at den koster 125 kr.! Skriv en kommentar, hvis du kender den!



Se vores board på Pinterest med Digital kreativitet - apps mm., hvor vi samler apps - langt fra alle er afprøvet. Kommenter endelig også på Pinterest.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar