Intro: "Kunst i psykiatrien kan andet end at være et terapeutisk projekt. Kunst- og handicappolitik kan kobles til at skabe inklusion og deltagelse på et helt nyt - og sjovere niveau. Vi ser på den gryende internationale bevægelse af politisk kunst med et handicaptwist. "
Læs også Jakob Nossells tankevækkende artikel om hvordan man for vores alles skyld bør udfordre normalitetsbegrebet gennem kunsten Kunst skal kritisere det normale.
Læs også Jakob Nossells tankevækkende artikel om hvordan man for vores alles skyld bør udfordre normalitetsbegrebet gennem kunsten Kunst skal kritisere det normale.
Morten Kurth vedlægger links til sin artikel - bl.a. til denne film. Se den - det er sejt, stærkt og rørende!
Human Remix / det defekte perfekte menneske from Ellen Riis on Vimeo.
Lidt længere nede i indlægget følger nogle film med kunstnere, der har perfektioneret deres udtryk. Det kunne måske minde lidt om de para-olympiske sporsfolk. Den næsten glorificerede iscenesættelsen af dem forholder Katrine Araninello sig satirisk til i nedenstående. Den reklame hun parafraserer er nedenunder. Hun har en velvoksen youtube-kanal her.
Herunder Bill Shannon - Krykkens mester. Filmen herunder er hentet fra den kategori af hans arbejde, han kalder Dans for kamara. Herunder bliver han filmet fra en bus fuld af betalende tilskuere mens hans performer i gadebilledet mellem intetanende forbipasserende. Han veksler mellem at performe "den handicappede stakkel" og så at udfolde sine exceptionelle bevægelsesmønstre. Og jo, han er "handicappet" i virkeligheden.
Bill Shannon har selv opfundet sine dansemetoder og lærer gerne fra sig:
Bill Shannons Youtube-kanal.
Danser Claire Cunningham - bruger også sine krykker i sin og sætter fokus på kroppens formåen - se interview og dans her 7 minutes with Claire Cunningham
Sue Austin - I et kort foredrag om hvordan hendes rullestol giver hende bevægelsesfrihed og hvordan hun yderligere har udvidet sine bevægelsesmuligheder og visuelt også fremstiller den så andre kan kan få udvidet deres syn på handicap. Hun skriver bl.a. "My studio practice has, for sometime, centred around finding ways to understand and represent my embodied experience as a wheelchair user, opening up profound issues about methods of self-representation and the power of self-narration in challenging the nexus of power and control that created the ‘disabled’ as other."
Og endelig kunstnere Carmen Papalia, som her eksperimenterer med en anden form for blindestok, som ikke har så mange forforståelser hæftet på sig: Han skifter den nemlig ud med et blæseorkester... Ret finurligt projekt:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar