Kulturfortælling og medborgerskab gennem foto og levende billeder i stor interaktiv collage

Indlægget her handler om et musumsprojekt på Københavns Museum, som er interessant at spejle sig i for pædagogisk praksis i forhold til selvfortælling og selvforståelse i et kulturelt og narrativt perspektiv. Og ikke mindst i en digital sammenhæng er projektet interessant, fordi det er de digitale teknikker, der gør det let at indbyde mange til at være med til at skabe og fortælle historier om os selv og vores kultur.

Museerne er bl.a, sat i verden for at indsamle og formidle tiden gennem dens genstande og billeder- for at give os alle mulighed for at prøve at forstå og reflektere over os selv i relation til fortid og samtid.


Men er det en særlig særlig samfundsinstitution, der skal have patent på at fortælle den historie?

Det synes museerne ikke selv, ikke længere i hvertfald.



Outreach - brugerinddragelse

Efter de store fortællingers død - groft sagt - har man fået øje på, at der kan være mange sandheder, mange fortællinger, alt efter hvilket perspektiv man fortæller fra. Og derfor er museerne også blevet opsatte på at inddrage almindelige borgere i at indsamle spor fra tiden og dermed også være med til at fortælle hvem vi er. Man har simpelthen brug for flere og andre blikke.

Og samtidig er der også et medborgskabsperpektiv i det, man ønsker at involvere borgerne i at deltage - ja, der er også dannelses- og læringstænkning i det.
Og spørgsmålet er om ikke også vi ikke også efterhånden i en digital deltagerkultur simpelthen forventer at kunne deltage og interagere, hvis vi skal engagere os i noget?

Herunder videoer fra museets youtube-afspilningsliste fra et Nørrebroprojekt - her fortæller alt fra unge fyre, en hjemløs og en bankdirektør i en stor video-collage:



Jeg synes personligt denne afspilningsliste er ret skøn, fordi den får mig til at tænke at youtube jo i forvejen også er en slags museum, hvor revl og krat kan komme til orde. Og hvor let det faktisk er i dette medie at kuratere (dvs. udvælge og sammensætte) mangfoldige fortællinger gennem dels selv at lave videoer, men også gennem at lave afspilningslister, hvor man sammensætter indhold fra mange forskellige kilder.

Se også samme Nørrebro-projekts billedsamling.

Et eksempel på arbejdet med borgerinddragelse og mangfoldighed i kulturfortælling, kan man altså finde her på Københavns Museum. Det hele indgår i deres projekt med Væggen - den store interaktive skærm, som står opstillet i byrummet til fri afbenyttelse. Væggen fungerer som en stor digital interaktiv collage over byen og konstrueret med henblik på at gøre det let for alle at deltage i både at se men også at producere materiale.

Se den i aktion her:


Læs mere om medborgerskabsaspektet her: "Københavns Museum er et rum for aktivt medborgerskab. Museet tilstræber at inddrage københavnerne i indsamling og formidling af den lokale kulturarv. Siden september 2011 har museet derfor været med i projektet ‘Museer og kulturinstitutioner som rum for medborgerskab’."

Som en del af projektet blev 8 sydhavnere i begyndelsen af året  sat til at indsamle deres forskellige bud på hvad Sydhavn er gennem fotografi.
Se her hvordan medarbejderne og deres vinkler beskrives - (ligner de alligevel ikke lidt hinanden, hmmm)

Og i parantes bemærket her til sidst - det er da et museum, der er med på beatet - de anvender her flashmobs i deres helt konkret brugerinddragende formidling - den ligger naturligvis også på deres youtube-kanal: